tirsdag den 31. december 2013

2013 - and now let the show begin -> 2014

Jeg glæder mig som et lille barn til 2014!

Jeg er sikker på at det bliver helt fantastisk. Det bliver en rutschetur med op og ned ture! Dage hvor jeg efter træning vil være så træt, at jeg falder om kuld på sofaen, dage med dårlig samvittighed fordi jeg ikke kan lade være med at spise kage.

Der er en ting jeg virkelig vil undgå i 2014 - SKADER - de må meget gerne blive væk, jeg har ikke brug for deres besøg!

Bedrifter 2013:
  • Mit første 10 km løb - hjerteløbet i Århus
  • fra 0 m til 1750m på en time i crawl!!!!
  • jeg har løbet 493km! - jubii
  • jeg har (næsten) ikke ondt i bagdelen af at sidde 2 timer på en cykel
  • jeg har trænet mere end 3 gange om ugen ca siden sommerferien
  • jeg bryder mig ikke ret meget mere om nutella
Jeg er egentlig ganske stolt over de ting der er sket i 2013

2014 i races:
  • BT halvmarathon - 27. April
  • Horsens duathlon - 18. Maj
  • Haderslev tri - 1. Juni
Kmd ironman 70.3 - 22. Juni - wuuhuuu


For at starte denne nytårsdag så godt som muligt er den startet med 4 dl juice, 1/4 chili og 2 cm ingefær blændet til en lille "frisk" start på dagen!

Håber du vil kigge med i 2014 på bloggen, da det bliver vildt, jeg vil fortælle om alle op og nedturene, frustrationer, håbløsheder, erfaringer, udstyr og ikke udstyr og al den glæde der kommer ud af træningen og en sund krop!

Godt nytår til alle jer der ude vi ses i 2014

mandag den 30. december 2013

Monday is OFFday!!!!

Hurra for at mandag er træningsfri når jeg først nu er landet efter arbejde og hyggelig olde fødselsdag!     

Jeg sov så dårligt i nat, havde uro i benene så roterede som en grillkylling:-( arghhh hader det. Men ok ben i dag! Bare bombet efter alt for lidt søvn. Hmm kan være at jeg skal lave mig et nytårsforsæt, som går på at komme i seng til tiden!!! Må over veje for er ikke sikker på jeg kan holde det;-)

I morgen står den på 6 km progressiv tur jubii! Det er et af de sjove løbepas:-)

Godnat og sov roligt Line 

søndag den 29. december 2013

2. længste cykeltur NOGENSINDE...

.. fik de fantastiske folk fra Atletica tri mig med ud på idag. Jeg evner dog på ingen måde at holde et (h)jul. Så godt juleaftens arrangementet her i huset fik ros i stedet. Har ømme LÅR. godt julepynten skulle tages ned så jeg var nødt til at bevæge mig ellers havde jeg kastet mig på sofaen hele dagen og bare trillet i seng. Men nu er julen væk. Dejligt.
 
Cyklen kom til at se skrækkelig ud og da jeg har lovet at vaske den efter hver cykeltur, så fik jeg da lidt ekstra luft, da den skulle gøres ren og pæn igen.

Nu er det tilbage til hverdagen igen snart. Den juleferie er slut. Øv - men jeg kan nu egentlig godt lide hverdag, så det er ikke så slemt. Jeg holder utrolig meget af mit arbejde, så godt at komme igang igen.

Det der cyklen det er jeg ikke den hurtigste kniv i skuffen til, så der må tages nogen greb. Der er en LILLE bakke lige i nærheden af hvor jeg bor, den skal have nogen BAKKEINTERVALLER de næste par måneder om aftenen, så jeg skal bruge noget lys på cyklen, så er spørgsmålet bare hvad jeg skal købe??? Cykling udenfor vil jeg foretrække så længe som muligt på grund af den milde vinter vi har i år. For første gang mens jeg har boet i Danmark ønsker jeg mig ikke sne denne vinter. SNE bliv VÆK - bare for min skyld please:-)




Alt for mange kager og lign bliver der nok ikke bagt i 2014, så jeg har lige sluttet 2013 af med at lave kransekage toppe til nytårsaften. Så skulle kl. 00.00 være sikret, sammen med en god Asti/champagne. Det sætter også startskuddet for mange måneder uden alkohol og en noget sundere livsstil end tidligere, så må vi se hvad kampvægten siger til det.









Gad god jeg kunne have fortsat med at ligge sådan på sofaen i dag, men nu kalder sengen i stedet.

Kærligst Line
 

lørdag den 28. december 2013

Træning i dag



Før løb billede fra i dag
Træningen i denne uge har bare gået rigtig godt. Det er stadig på frihjul - altså jeg har ikke lagt mig fast på noget program indtil THE RACE endnu. Derfor sørger jeg for at passe mit løbeprogram til halvmarathon, indlægge et par svømme ture og lidt cykling. Det bliver kun til engang svømning i denne uge, da der er gået juleferie i svømmetræningen. Tre gange løb er overstået. Det ene pas var en coopertest. Det betyder at løbeprogrammet er skruet lidt op på tempoet, dog ikke ret meget. Men det giver lige lidt mere til motivationen at løbe disse tests, så jeg kan se der er fremgang i løbet. Glæder mig til at jeg også kan mærke den fremgang på cyklen i løbet af foråret.
Før aftensmaden i dag stod den på 6 km løb i almindeligt tempo, som er mellem 6.03 og 6.13. Ja jeg er ikke super hurtig, lækker eller en der altid spiser mega sundt. Men helt almindelig mor, dog som prøver at gøre udgaven af Line i dag til en noget sundere Line. Dog uden at vi skal diskutere om en halv ironman er sund!!!
 
Det er også blevet til 1000m svømning i dag, mens resten af familien hyggede sig i det varme basin.
 
I julegave fik jeg den lækre løbejakke der ses på billedet. Havde bare en tynd bluse under og havde det rigeligt varmt, så den vil blive brugt meget ud over vinteren og foråret.
 
HUSK refleksvest eller lign når I løber, selv som løber er jeg blevet overrasket over at der lige pludselig var en løber jeg ikke havde set, da han var helt mørkt klædt - HUSK refleksvest er mit mantra her om vinteren.


Så kom der endelig...

.... et billede på toppen af bloggen. Cyklen skulle lige vaskes først! Det blev også til andre billeder af cyklen når jeg nu var igang. De kommer her
Badedragt
Mine løbesko Asics Nimbus


Her ses den nye kadance måler jeg fik i julegave:-)

torsdag den 26. december 2013

Coopertest - wuhuu

Coopertest - det er aldrig det sjoveste at løbe, men jeg bruger det som et værktøj i min træning for at se hvordan formen den er. I løbet af sommeren løb jeg efter et løbeprogram fra www.mit-loebeprogram.dk, hvor der var indlagt intervaller og tempoture. Det gjorde at jeg fik meget mere fart i benene end jeg har haft tidligere, så nu ved jeg at jeg i kortere perioder kan presse km/t ned på under 5 km/t det er aldrig sket før i min tid som løber. Det er jo bare fedt. For at få kilometer i benen er jeg nu begyndt at løbe efter et halvmarathon program, som er færdigt i april. Jeg regner med at det gør mig klar til at løbe de 21,1 km til den halve ironman i Århus. Længere end 13 kilometer har jeg aldrig løbet, det skete i sommeren 2011, så det er lang tid siden.
Den længste cooper test jeg har løbet var på 2300 m lige ud!!! I dag blev det dog "kun" til 2190 m. Jeg løb med overskud hele vejen. Der kommer mange af disse tests det næste stykke tid. Der var antydningen af en øm læg da jeg kom hjem, så den har fået is på og nu er benene op i sofaen.
 
Kærligst Line

onsdag den 25. december 2013

What doesn't kill you makes you stronger

Uha det dejlige ved sådanne dage som denne er at jeg ved det gør mig stærkere senere. Dagen passer super godt til Kelly Clarksons "Stronger". Den sang tænker jeg tit på når det er hårdt og verden ikke vil som mig.

Jeg havde besluttet at jeg skulle ud på cyklen i dag og så kunne det lige blive 1,5km i løbeskoene bagefter det er vidst godt jeg er kommet i gang med lidt krydspas for benene gjorde godt nok ondt, da jeg startede på løbet.
 
På den lille cykel tur så jeg et rådyr springe over marken og fuglene synge. Det er nogen dejlige oplevelser når nu benene ikke vil som hovedet.
 
Dog havde Morten allerede sat min julegave kadance måleren på cyklen, så skal til at finde ud af hvilken kadance jeg skal køre i. Det bliver spændende for har pt ikke en ide om hvordan kadancen skal være i forhold til gearing. Men det er der heldgvis lidt tid til at finde ud af.
 
Det gode idag var at gennemsnittet på turen blev 22.9 km/t, mod 22.2km/t sidste gang jeg cyklede.

Kærligst Line

mandag den 23. december 2013

Mit 2014 eventyr

2014 bliver et eventyr, et hårdt et. Det bliver blod, sved og tårer og rigtig meget af det.

Men jeg har købt et start slot til KMD Ironman 70.3 i Århus d. 22 juni - så de næste måneder bliver en rejse  - en af de gode.

Min krop fortjener at jeg behandler den godt - at hjertet ikke skal pumpe mere end højst nødvendigt. Derfor har jeg længe gerne ville slippe af med de kilo som mine to graviditeter har kostet mig. Stort set alle i min familie er døde af hjerte- og karsygdomme. Det VIL jeg ikke. Jeg VIL leve længe og godt.

Jeg har løbet i snart to år kontinuerligt, men ikke mere end tre gange om ugen, mine ben kan ikke holde til det. Der kommer skinnebensbetændelse - så jeg måtte finde på noget andet hvor benene ikke bliver så belastet, derfor er denne sidde gået i luften her natten til JULEAFTEN.

Kærligst Line