Det bliver en rejse både fysisk og psykisk. Jeg vil blive presset til det yderste fysisk, på hvad kroppen kan, men jeg håber at opdage at den kan mere end jeg regner med - håber. For at kunne presse kroppen så vil jeg også være nødt til at kunne klare det oppe i hovedet. Det er ikke bare kroppen der skal spille på hold, der skal psykisk overskud og vilje til at presse kroppen det lille ekstra der skal til hele tiden.
Der vil blive op og nedture og dem vil jeg meget gerne kunne huske bagefter, da min hjerne har en tendens til kun at huske alt det gode. Det vil ikke kun blive en perfekt fortælling. Der vil også være alt det trælse. Alle de gange hvor jeg er ligeværd ed at give op. Men jeg vil dette, det er mit mål. Jeg vil kunne presse min krop derud hvor det går ondt.
Familien er mine medspillere i dette, den store kan jeg have med på løbeture, min mand støtter projektet og den mindste smølf hun siger "god tur moar" - "var det godt moar?" Og så når der ikke er nok timer i døgnet, så tilkalder vi mormor eller farmor og farfar til hjælp. Det betyder også at nogen gange er vasketøjskurven vokset ud af skabet, nullermændene har taget overtaget i huset og aftensmaden står på rugbrød. Sådan er det jo også at have travlt, være børnefamilie og træne meget.
Rent vægtmæssigt har min krop været lidt i forfald siden jeg i efteråret 2004, tog et halvt år til Norge for at studere. Da jeg kom hjem havde jeg taget 7 kg på. De nåede aldrig at komme af igen, før jeg fik børn. Nogen af de kilo skulle som en side gevinsts rene forsvinde nu.
Derudover så syntes jeg der mangler en blog om triathlon, træning og en lille smule sund livsstil, hvor mennesket bag er 31 år, har fuldtidsjob, mand og børn, og lidt på sidebenene. Og jeg tænker at når jeg mangler nogen at spejle mig selv i, så er der nok også andre der gør. Så jeg håber der er nogen der får glæde af at følge min vej til mit eventyr - KMD ironman 70.3 i Århus.
Og så når det hele er slut - det er blevet den 23. Juni 2014! Så kan jeg læse tilbage i indlæggene og tænke nå ja, og åh nej.
Rigtig god weekend - det bliver fantastisk og jeg er spændt.
Kærligt Line
| Kl. 16 og der var LYST - jubii:-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar