Pralede godt nok med i går efter løb og svømning, at jeg ikke havde ondt andre steder end i "den der mærkelige muskel på bagsiden af overarmen". Men hold da op jeg er blevet klogere ud over dagen. Jeg er så træt og alle muskler er fuldstændig færdige. Dagens træning blev til 2 timer med benene højt i sofaen fra 16 til 18. Nøj det var skønt. Den mindste mus og jeg rå hyggede. Samtidig med, at vi så skiskydning herre sprint med NORSK SEJER!!!!
Det er vinter og der har jeg lidt en svaghed for at se langrend og skiskydning på NRK.
Det er den træning det blev til i dag. Jeg har set andre være aktive.
Dog er der lige en planke der lige skal gennemføres inden det er godnat.
Jeg har dog været ved at tænke over, hvorfor jeg er fuldstændig færdig. Og årsagen tror jeg, jeg fandt i træningsdagbogen i Endomondo. De sidste 9 ugers træning ser ud som følgende:
Uge 44: 3.03
Uge 45: 3.26
Uge 46: 2.42
Uge 47:2.16
Uge 48: 4.05
Uge 49: 1.31
Uge 50: 3.25
Uge 51:3.50
Uge 52:5.50
Uge 1: 3.02 før weekenden
De første uger har jeg trænet 2 til 3-4 timer, trænings mængden er steget til 5t 50 minutter. Det er den uge med flest træningstimer tracket i Endomondo. Det er da egentlig lidt SEJT og REKORD. Den rekord kommer jeg til at slå mange de næste måneder. Så træningsmægden er forøget de sidste to uger. Prisen for det er at jeg i dag er færdig. Dog er der nok en lille faktor mere. Julen er slut - indtaget af kalorier er faldet betragteligt. Blodsukkeret cykler op og ned meget kraftigere end jeg på nogen måde kan træde i de fysiske pedaler endnu - i hvert fald:-)
Men det bekræfter mig også i det jeg opdagede i december! Det er ikke godt at løbe på flødekage, det har ikke skyggen af benzin til min krop. Så jeg har et problem i forhold til at få rigtig mad for at kunne lave denne form for træning. Hmm nogen gode ideer? Jeg er åben for det hele.
Glemte noget... Jeg har ikke sovet nok, det skal revancheres. Jeg skal tidligere i seng om aftenen, for at få nok søvn.
Aftensmaden derimod bestod af hakkebøf og det rødkål jeg havde lavet i går af lidt rødkål fra julen.
Så nu er jeg da fyldt op med gode proteiner:-)
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar