søndag den 2. februar 2014

6 timer og 22 minutters træning med et MEN

Sne og frost er rigtig hyggeligt og en "normal" vinter vil jeg syntes det var rigtig dejligt. Men i år - må Kong Vinter gerne forsvinde hurtigt igen. Derfor er det dejligt at der nu har været tø. Jeg valgte dog alligevel at vælge triathlon træningen i Fit og Sund Horsens. En tur i asfalten vil være katastrofal. Det har min triathlon træning for begynder ikke brug for lige nu. Kære Kong Vinter fortsæt med at tø.


Jeg har fået et problem! Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at tabe mig. Der sker en hel del med sammensætningen på kroppen, for jeg kan mærke at der sker en helt masse. men vægten den er gået i hak. Så jeg er nødt til at tage nogen greb. Jeg har fundet en der kan hjælpe mig med at lave en kostplan. Det bliver spændende.

Derudover er jeg begyndt at logge al den mad jeg indtager, så jeg har en bedre ide om hvad jeg spiser og hvor mange kalorier jeg indtager. Til frokost i dag blev jeg overrasket negativt, så nu er madpakken til i morgen lavet og tastet ind, så jeg ikke får for mange kalorier på min trænings fri dag.

Aften snack'en bestod af dette abemad, med skyr på toppen. Skyren havde jeg rørt med stevia sødemiddel og et par skefulde vand.

Jeg er begyndt kun at spise skyr om morgenen, før har jeg blandet det med A38, fordi jeg syntes det var for tykt at spise. Men nu blander jeg skyren med lidt vand og så får det en fin konsistens:-)

Træning uge 6 i 2014

Min triathlon træning for begynder de første 6 uger har været meget op og ned. Eller nærmere med et bølgeskvulp. uge 3 og 4 bærer stærkt præg af at vi skulle på skiferie og var på skiferie. Skiferien tog hele weekenden i uge 3 og hele uge 4 udover søndag, hvor jeg fik trænet godt. Det er ikke så godt at weekenderne glipper da det er der de fleste træningstimer ligger.

Total timefordeling de første 6 uger har set sådan her ud:

Uge 1: 5t 50min
Uge 2: 5t 11min
Uge 3: 2t 17min
Uge 4: 2t 24min
Uge 5: 4t 58 min
Uge 6: 6t 22 min

Svøm og løb i går lørdag fik mit til at ligne en tomat og svede som en flæskesteg. Det kom jeg til at tænke på mens jeg løb, jeg kunne næsten ikke lade være med at grine, på løbebåndet:-) Selvom det er noget af det mest kedelige i hele verden at løbe på et løbebånd. HADER det. Håber jeg kan løbe ude i den kommende uge.

I dag stod den på cykling, jeg kunne godt have cyklet ude hvis jeg havde ventet med at cykle til over middag, men ville gerne have det overstået, da vi skulle besøge min mor i eftermiddag. Derfor blev det til en halvtimes interval spinning i Fit og Sund og 40 min på kondicykel. Sveden drypper næsten stadig. At mærke sveden løbe fra hovedet og ned i nakken  -  ARGGHHH - lækker følelse eller noget..........

Der er et MEN

Jeg har haft ondt i mit knæ:-( det er ikke så godt, så har nu fået henvisning til fys. Ringer i morgen:-)
Har taget foam rolleren i fitnees i brug - det gør mega ondt, de lår har været spændte for længe tror jeg, som om at musklen ikke rigtigt vil give slip. Men det skal jeg nok få dem til.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar