mandag den 13. januar 2014

Fødselsdagsgaver:-)

I går havde jeg fødselsdag - 31 år! Det var en rigtig dejlig dag med Morten og pigerne.

Nu er jeg jo ved at opgradere mit motionsudstyr, så ønskerne er mange på den front. 

Derfor er jeg rigtig glad for at jeg nu kan udskifte min gamle cykelhjelm. Den cykelhjelm jeg har haft indtil nu tror jeg jeg købte efter min konfirmation!!! Men nu kan jeg bruge denne i stedet:

Er helt sikker på at cykelturene bliver endnu bedre nu;-)

Ekstra slanger, multittool og dækjern har jeg de sidste par ture haft i en flaske, så jeg slap for at have det i lommerne på ryggen. Det er ikke en holdbar løsning når turene bliver længere og der skal vand i flasken i stedet for ekstra ting. Så jeg ønskede mig en lille taske til cyklen, som kan hænge under sadlen. Til det aller mest nødvendige! Så jeg fik denne:

Nu skal den bare monteres og flyttes ind i😃

Ønskerne er stadig mange for at udstyrslisten bliver komplet men sådan er det vel altid. 

Det næste jeg mangler er sådan nogen smarte elastiksnørrebånd til mine løbesko, så de skal helst være pink. Mon man kan få det?

Kærligst Line 

lørdag den 11. januar 2014

Hvorfor jeg blogger om dette eventyr

Jeg har i nogen år holdt styr på min træning, så jeg har de kolde facts, men og skulle træne op til en halv ironman er meget mere end bare træning. Og jeg vil gerne kunne huske alle de gode og trælse stunder jeg har i dette projekt.

Det bliver en rejse både fysisk og psykisk. Jeg vil blive presset til det yderste fysisk, på hvad kroppen kan, men jeg håber at opdage at den kan mere end jeg regner med - håber. For at kunne presse kroppen så vil jeg også være nødt til at kunne klare det oppe i hovedet. Det er ikke bare kroppen der skal spille på hold, der skal psykisk overskud og vilje til at presse kroppen det lille ekstra der skal til hele tiden.

Der vil blive op og nedture og dem vil jeg meget gerne kunne huske bagefter, da min hjerne har en tendens til kun at huske alt det gode. Det vil ikke kun blive en perfekt fortælling. Der vil også være alt det trælse. Alle de gange hvor jeg er ligeværd ed at give op. Men jeg vil dette, det er mit mål. Jeg vil kunne presse min krop derud hvor det går ondt.

Familien er mine medspillere i dette, den store kan jeg have med på løbeture, min mand støtter projektet og den mindste smølf hun siger "god tur moar" - "var det godt moar?" Og så når der ikke er nok timer i døgnet, så tilkalder vi mormor eller farmor og farfar til hjælp. Det betyder også at nogen gange er vasketøjskurven vokset ud af skabet, nullermændene har taget overtaget i huset og aftensmaden står på rugbrød. Sådan er det jo også at have travlt, være børnefamilie og træne meget. 

Rent vægtmæssigt har min krop været lidt i forfald siden jeg i efteråret 2004, tog et halvt år til Norge for at studere. Da jeg kom hjem havde jeg taget 7 kg på. De nåede aldrig at komme af igen, før jeg fik børn. Nogen af de kilo skulle som en side gevinsts rene forsvinde nu.

Derudover så syntes jeg der mangler en blog om triathlon, træning og en lille smule sund livsstil, hvor mennesket bag er 31 år, har fuldtidsjob, mand og børn, og lidt på sidebenene. Og jeg tænker at når jeg mangler nogen at spejle mig selv i, så er der nok også andre der gør. Så jeg håber der er nogen der får glæde af at følge min vej til mit eventyr - KMD ironman 70.3 i Århus. 

Og så når det hele er slut - det er blevet den 23. Juni 2014! Så kan jeg læse tilbage i indlæggene og tænke nå ja, og åh nej. 

Rigtig god weekend - det bliver fantastisk og jeg er spændt.

Kærligt Line
Kl. 16 og der var LYST - jubii:-)

fredag den 10. januar 2014

Ja jeg var ude og løbe i går!!

Det er stort set hvad man kan sige om den sag. De første 3 km gik det rigtig godt holdt tempo og tænkte at dette går da rigtig godt i dag🏃😀 men så kom jeg ned i modvinden eller skal vi sige stormen. 

De lukkede da Storebælt på er tidspunkt i går så lidt blæst var der da.

Og så gik det TUNGT, vinden hæv i kroppen og benene, jeg sparkede mig selv - nej det er vidst bare en af de ture man skal glemme hurtigst muligt og sige:

Tjek - training DONE

Derimod så smagte de boller jeg havde bagt dejligt😃

onsdag den 8. januar 2014

Tirsdags træning og konsekvensen


Tirsdagstræning

Løb
De nye løbesko skulle prøves af og løbeprogrammet sagde 7 km Progressiv tur. Det vil sige den var delt i 4 dele, hvor den tredje del, skulle løbes i 5.23-5.33 det er sådan lige til den gode side til hvad jeg kan løbe. Men det er godt og udfordrer mig - I LIKE. og så var det jo kun 1,75km.

De nye sko var lækre at løbe i, men nøj mine fod led havde det hårdt i dag. Så i morgen står den på gamle sko igen, så jeg ikke bliver skadet.

Svømning
Jeg har altid(man kan sige det om 6 måneder) kun taget luft ind til højre side når jeg svømmer. Nogen begyndte så at snakke om at de havde taget tid på det og at det tog 7 sekunder længere med vejrtrækning hver anden gang i stedet for hver tredje, så jeg greb min pullbouy og sagde til mig selv 25 meter, det må jeg da kunne klare! Det blev til 500 meter - 500!!! Det var fedt. Det bliver min nye stil. Jeg prøvede til sidste at svømme en længde på tid og tiden sagde 30 sek. har kun kunnet svømme 33-35 sek på 25 meter.

Så en rigtig god træningsdag:-)

MEN MEN MEN konsekvensen
Jeg havde det skidt til morgen - hovedpine, havde det varmt, frøs nej det var skidt, så jeg blev hjemme under dynen. Sov 6 timer fra 8-14 og da jeg vågnede så havde jeg det meget bedre. Er ked f at indrømme det. Men tror simpelthen at det er manglende søvn. Vækkeuret ringer kl. 5.30 og det er sjældent at jeg sover før 23. Det er for lidt tid under dynen når jeg tænker på alle de timer jeg træner.

SÅ LINE gå nu i seng noget før - BASTA.

Mine kollegaer får boller i morgen bagt på hvidt hvedemel - der skulle være lidt sundere end almindeligt hvedemel, men det er vidst også det der er det sunde i dem, men de skal ikke snydes når jeg nu om lidt har fødselsdag:-)


Mortens kollegaer kan dog få kage!!


Kærligst Line